Ifølge det Kosmiske Verdensbillede og den danske intuitionsfilosof Martinus’ analyser befinder mennesket sig nu i en udviklingsfase, der fører til en revolutionerende evolutionær transformation af seksualiteten og mentaliteten, og som samtidig indebærer en udvikling fra egoisme til altruisme. En ny type menneske er således under udvikling. Bogen beskriver denne proces og forklarer den såkaldte poltransformation, samt hvordan vi overlever døden og udvikles fra liv til liv, hvilket betyder en evolutionsproces fra dyrestadiet til “færdigudviklet menneske”.
Begrebet seksualitet får også en helt ny mening og større betydning, som hjælper os til på et langt dybere plan at forstå den udviklingsfase, vi netop gennemgår. Vi får et nyt og logisk perspektiv på den brydningstid vi lever i præget af både stigende bevidsthed, stræben efter ligestilling samtidigt med voksende problemer og kriser vedrørende køn, seksualitet og identitet. Bogen indgår i kildematerialet i det Kosmiske Verdensbillede – Martinus Kosmologi. https://newcosmicparadigm.org
Ifølge Martinus har alle levende væsener to ”pol-strukturer” i form af en ”maskulin pol” og en ”feminin pol”. Hos hankøn er den maskuline pol dominerende, og hos hunkøn er den feminine pol dominerende. Vores nuværende udviklingsfase indebærer, at vi udvikler os mod en balance mellem vores maskuline respektive feminine pol. Dette betyder, at mennesket er i begyndelsen af en gennemgribende transformationsproces af sin seksualitet og mentalitet, der samtidig indebærer en udvikling fra egoisme til altruisme. Martinus forklarer denne evolutionære proces som en udvikling fra dyrestadiet til det, han kalder det rigtige menneskestadie. Denne udvikling som menneskeheden nu gennemgår kan illustreres med Sfinxen; dyrekroppen (symboliserer dyrestadiet) med menneskehovedet (symboliserer det kommende rigtige menneskestadie). Processen benævnes polforvandlingen eller poltransformationen og involverer en organisk udvikling fra den såkaldte enpolethed (udpræget mand/ maskulin eller udpræget kvinde/ feminin) til såkaldt dobbeltpolethed (kort beskrevet som androgyn; en kombination af og balance mellem mand/ maskulinitet og kvinde/ femininitet), hvilket indebærer, at en helt ny slags menneske er ved at udvikles. Per Bruus-Jensen redegør for de bagved liggende strukturer og principper i denne udviklingsproces fra dyrestadiet/ enpolethed og egoisme til færdigt udviklet menneske/ dobbeltpolethed og altruisme.
Begrebet seksualitet får også en helt ny mening og større betydning, som hjælper os til på et langt dybere plan at forstå den udviklingsfase, vi netop gennemgår. Vi får et nyt og logisk perspektiv på den brydningstid vi lever i, kendetegnet af vores, i mange aspekter seksualiserede samfund, samtidig med en markant stigende kønsbevidsthed og stræben efter ligestilling, bliver stadig tydeligere. Udviklingsfasen til dobbeltpolethed involverer gennemgribende forandringer biologisk, mentalt og psykologisk med efterfølgende problemer og kriser vedrørende køn, genus, identitet, mv. Alt dette er karakteristisk for den, til tider vanskelige og forvirrende evolutionære proces, som vi gennemgår på vejen fra enpolethed til dobbeltpolethed og altruisme.
Kildemateriale
Per Bruus-Jensens/PBJ (1932-2022) samlede værker udgør en meget vigtig og omfattende del af kildematerialet i det Kosmiske Verdensbillede – Martinus Kosmologi. PBJs produktion er baseret på den dybtgående undervisning (1957-1968), han modtog fra den danske intuitionsfilosof Martinus Thomesen (1890-1981) og deres samarbejde. Martinus gav PBJ opgaven at systematisere, konkretisere og derved videreudvikle den intuitive viden, som Martinus formidlede, hvilket er det overordnede formål og kendetegn for PBJ’s arbejde.
Om forfatteren
Per Bruus-Jensen/PBJ (1932-2022) modtog i over et årti (1957-1968) intensiv og dybdegående undervisning af den danske intuitionsfilosof Martinus Thomsen, kendt som Martinus (1890-1981). PBJ blev Martinus’ samarbejdspartner, da han blev tildelt opgaven at systematisere og specificere og dermed videreudvikle den banebrydende og unikke viden, som Martinus selv formidlede. PBJ’s liv var præget af at opfylde denne opgave, og hans samlede værker udgør en systematisering af Martinus Kosmologi – det Kosmiske Verdensbillede. Martinus og PBJ præsenterer et helt nyt verdensbillede og en ny virkelighedsforståelse, der indebærer et paradigmeskifte, fra det materialistiske verdensbillede, hvor tilfældigheder og random styrer, til en Ny Æra præget af voksende indsigt om verdensaltets organiske og holistiske natur; det levende, multidimensionelle Kosmos, hvor livet og evolutionen styres og reguleres i harmoni med grundlæggende principper og eksakte naturlove. Ifølge det Kosmiske Verdensbillede refererer begrebet Kosmos til alt, hvad der eksisterer; alle verdener og dimensioner, dvs. vores eget univers og alt, hvad der eksisterer uden for dette, inklusive alle former for liv og virkelighed. Alle levende væsener er individuelle, udødelige “livsenheder” i dette altomfattende Kosmos.
New Cosmic Paradigm NCP X-AIONS
Bogen formidles af NCP X-AIONS, en åben, nonprofit og selvstændig organisation uden religiøse og politiske bindinger. NCP X-AIONS’ formål er at informere om det Kosmiske Verdensbillede ud fra Martinus Kosmologi. NCP X-AIONS repræsenterer den Ontologiske og Videnskabelige gren af det Kosmiske Verdensbillede inkluderende Martinus’ elev og samarbejdspartner Per Bruus-Jensens samlede værker med fokus på Ontologiske Principper og Ny Videnskab relateret til de store spørgsmål om Livet, Bevidstheden og Virkeligheden. https://newcosmicparadigm.org